|
|
|
|||||||||
|
|
Kan du ikke finde VVS artiklen - søg i feltet herunder.
Vi kan skaffe næsten alt, forespørg på VVS artiklen her og vi giver dig besked hurtigst muligt.
Svedbergs Intro møbelsæt
Svedbergs Intro badmøbler er en serie af moderne badeværelsesmøbler i en klasse for sig. Møblerne er produceret i galvaniseret metal og i størrelser som gør dem optimale til de helt små badeværelser og gæstetoiletter. Med et møbelsæt fra Svedbergs Intro er du et sikkert skridt nærmere et moderne, funktionelt badeværelse.
Serien af møbelsæt fra Svedbergs kommer med badmøbel i 4 matte farver: Mat hvid, mat granitgrå, mat sand og mat salvie grøn. Med disse farver kan du nemt skabe et personligt badeværelse eller gæstetoilet ved at tilføje grønne planter, tilbehør i matchende stil og farver, billeder på væggene mv. Møbelsættene er komplette med moderne håndvask med en god størrelse kumme.
Perfekt til det lille badeværelse eller gæstetoilet
Selvom du har begrænset plads på det lille badeværelse, er det stadig nødvendigt med opbevaringsplads og nogle helt bestemte funktionaliteter. Dertil kommer, at selvom rummet er lille, vil vi som regel gerne have et personligt indrettet rum. Du har rig mulighed for at vælge et spændende mat grøn badeværelsesmøbel som kan kombineres med personligt badeværelsestilbehør næsten ud i det uendelige. De neutrale toner i hvid, grå og sand giver også et stilrent udtryk, som kan kombineres med farver, metaller, materialer og overflader for et unikt badeværelse.
Du kan vælge imellem et Svedbergs Intro møbelsæt med to låger eller to skuffer, alt efter hvad din præference er. Uanset, hvad du vælger, åbnes låger eller skuffer ved hjælp af grebet, som er et hul, der er udstanset. En enkel og praktisk detalje.
Indretning af københavnerbadeværelse
Det klassiske, lille københavnerbadeværelse er en udfordring af indrette hensigtsmæssigt grundet manglen på plads, og på grund af det faktum, at bruseren ofte kolliderer med toilet og håndvask. Med Svedbergs Intro-møbelsæt får du møbler som kan tåle vand, da de er af metal og behandlet og lakeret, så de netop kan tåle vand. Du kan praktisk talt placere et Svedbergs Intro møbel i din bruseniche.
Intro-møblet er produceret i galvaniseret metal behandlet med EnduraDry, en særlig lakering, som er ekstremt tæt, slidstærkt og kan tåle vand. Kombinationen af materialer og behandling er dét der gør at møblet i høj grad tåler vand.
På grund af størrelse og holdbarhed er Svedbergs Intro møbelsæt optimale til det lille københavnerbad.
Et miljøvenligt valg til badeværelset
Hos Svedbergs er man særligt opmærksom på bæredygtighed og miljøpåvirkning, og der laves derfor hele tiden nye initiativer og arbejdes for at producere så miljøvenligt og ressourceeffektivt som muligt. Der er på Svedbergs Intro møbler anvendt miljøvenlig rustbeskyttelse og maling.
Svedbergs arbejder med obligatoriske godkendelser som REACH, RoHS & WEEE. Desuden er de medlem af bl.a. BASTA, REPA, El-kretsen og Säker Vandinstallation. Svedbergs produktion ligger i Sverige.
Som noget helt særligt har Svedbergs 20 års garanti på deres badmøbler. Dette kan du læse mere om Svedbergs' 20 års produktgaranti på deres hjemmeside.