Kan du ikke finde VVS artiklen - søg i feltet herunder.
Vi kan skaffe næsten alt, forespørg på VVS artiklen her og vi giver dig besked hurtigst muligt.
Lavabo håndvaske
Først og fremmest skal håndvasken være funktionel, men håndvasken har samtidig så central en plads på badeværelset, at det visuelle udtryk ikke er til at overse. En håndvask må gerne være smuk og veldesignet – og lige præcis dét er Lavabo rigtig dygtige til. Her kan du se, vores store udvalg af Lavabo håndvaske i alle mulige former, størrelser og udformninger og finde den der passer lige ind på dit badeværelse.
Hvilken håndvask skal jeg vælge?
Hvor meget plads har du at gøre godt med? Har du nogle i forvejen noget interiør på dit badeværelse, som din nye håndvask skal fungere med? Skal den matche en særlig indretningsstil?
Overvej hvilke behov du har. Vasker du kun hænder i din håndvask? Er I flere om tandbørstningen? Vasker, eller skyller, du nogle gange tøj i håndvasken? Hvordan du bruger din håndvask har betydning for den nødvendige størrelse og placering.
Du har mulighed for at vælge mellem flere typer montering: Nedfældning, på bordplade, vægophængning, underlimning eller på gulv. Hvilken type montering du skal se på, afgøres af nogle af spørgsmålene herover.
Underlimet badeværelsesvask
I dette sortiment har du også mulighed for at vælge en underlimet håndvask fra Lavabo, sammensætte den med en flot bordplade og dermed skabe ægte hotelstemning. Du kan både vælge mellem badeværelsesvaske i rustfrit stål, porcelæn og rustfrit stål med PVD (PVD er belægning der gør det muligt at farve rustfrit stål på en holdbar måde). Det er vigtigt at underlimning udføres korrekt, så hvis du er i tvivl om processen, må du endelig kontakte en professionel – eller eventuelt kontakte os for videre vejledning.
Væghængt badvask fra Lavabo
En klassisk løsning til badeværelset, og en løsning, der skaber luft i indretningen, er den væghængte vask. Har du ikke behov for opbevaring under vasken, eller kan du skabe opbevaring et andet sted, så er den væghængte badvask en fin og enkelløsning. Et alternativ kan også være den væghængte hjørnevask, eksempelvis Axa Corner, hvor du har mulighed for at skabe endnu mere plads.
Nedfældet Vask i bordplade
På dit badeværelse har du også mulighed for at nedfælde, eller nedsænke, din badvask. Som begrebet antyder, betyder det simpelthen at din vask sænkes ned i et matchende hul ovenfra. Dette kan gøres med både smukke porcelænsvaske eller med en stålvask. Som noget ganske særligt har Lavabo en firkantet håndvask i stål med PVD-belægning i messing, kobber, grå og klassisk stål alle inkl. matchende bundventil. Har du f.eks. en messingvask i køkkenet, kan din badeværelsesvask altså matche! At have en messingvask på badeværelset udtrykker virkelig eksklusivitet og holdning til tidssvarende indretning.
Bowlevask fra Lavabo
En sand klassiker hos Lavabo er deres Scalino-model, som er en firkantet bowlevask med en slank kant. Det smalle og elegante design gør at håndvasken virker let på trods af det solide porcelæn, den er lavet af. Er du mere til organiske, bløde former, kan du tage et kig på Lavabo Primy-håndvaskene, som er produceret i Solid Surface.
Hvad er solid surface?
SolidSurface er Lavabos eget materiale i 100% akryl. Overfladen er silkeblød og mat, og minder meget om sten, hvilket giver en meget luksuriøs effekt på badeværelset. Fordi materialet er 100% akryl holder overfladen sig flot, og farven bevares selvom vasken bruges daglig og eventuelt står i direkte sollys. Materialet er også rengøringsvenligt.
Lavabo Retro: Vintage badeværelse
Forestil dig et gennemført badeværelse i vintage stil med franske toner. Varme, lyse farver fremhæver landstilen og badeværelsesinteriøret. Retro fra Lavabo passer perfekt ind i stilen. Her kan vi tale om romantik for alle pengene. Du kan sammensætte med elegante messingarmaturer- og detaljer, lyse vamsede håndklæder og hvide badeværelsesmøbler.
Rene linjer på det moderne badeværelse
Det moderne badeværelse i 2020’erne er fyldt med rene linjer og former. Lavabos udvalg er fyldt med badvaske som kan komplimentere denne stil med simple former, og hvor du kan mixe og matche med badeværelsestilbehør, som du har lyst. Vælg et rundt spejl med lys, måske endda varme, hvilket med det samme giver en markant visuel virkning i rummet – flot!
Du kan sagtens bringe personlighed ind i det moderne badeværelse. Tilsæt din yndlingsfarve eller en træsort og bring din personlighed i spil.
Tilsæt lyse kromdetaljer, eller moderne mat sort, for at fuldende det stilrene indtryk.
Hvad er særligt ved Lavabos håndvaske?
Lavabos vaske er genkendelige på deres gennemførte design. Her er tale om en stærk håndværkstradition og et øje for design, som man oplever mange steder. Lavabo formår at skabe forbindelse mellem funktionalitet og æstetik på en måde, hvor alle kan være med. – Også prismæssigt.