Byt din julegave inden 10. januar 2025

Havevanding

I denne kategori har vi samlet og sorteret alt til havevanding – lige fra sprøjtepistoler til palletanke, så er det her du finder det. Vi har også samlet vores bedste tips til havevanding her. 

Hvordan vander jeg bedst min have?

I tørke er der nogle tips, som er rigtig gode at tage med, når det kommer til vanding af din have. 

  • Vand om aftenen eller tidligt om morgenen – her er fordampningen mindst og planterne får mest ud af det vand, du giver dem
  • Vand igennem – I stedet for at vande en lille smule hver dag, så vand grundigt med 1-2 dages mellemrum. Vandet gør kun gavn, hvis det når ned til planternes rødder. 
  • Skal du f.eks. vande med sprinkler, så opsæt den kun om aftenen eller om morgenen – eller på overskyede dage.

Kan jeg bruge regnvand til at vande min have?

At bruge regnvand til vanding af haven er en rigtig god idé, da der både er miljømæssige og økonomiske fordele. Der er dog et par ting, du skal være opmærksom på, når du vil bruge regnvandet til haven. 

Har du tagrender af zink eller kobber, kan der komme metaller i regnvandet der opsamles, så her anbefales det ikke at bruge regnvandet særligt til køkkenhaven. Har du fået nyt tagpap på, eller har du et gammelt eternittag, der er begyndt at forvitre, anbefales det heller ikke at bruge vandet til køkkenhaven. Allervigtigst er det, at regnvand i disse tilfælde udelukkende bliver brugt til at vande jorden med, og ikke eksempelvis bladgrønt. 

De enkelte kommuner kan have særlige anvisninger ift. anvendelse af regnvand, så tjek med din kommune. 

Hvilke fordele er der ved at bruge regnvand til vanding af haven?

Der er et utal af fordele ved at bruge regnvand til at vande din have. Her er et solidt udpluk af dem: 

  • Regnvand er en bæredygtig ressource, da du kan opsamle det regnvand, der blot ville ledes væk og ikke komme i brug
  • Regnvand er rent nok til planter og indeholder næring, som gør planterne godt – bedre end renset drikkevand, faktisk!
  • Du begrænser dine vandingsomkostninger ved at bruge en gratis ressource, frem for det dyrbare drikkevand
  • Drikkevand som ressource beskyttes og overforbruges ikke, som vi ellers kan have en tendens til i tørkeperioder. 

Vælger du en god måde at opbevare dit regnvand på, kan du opbevare det til tørre perioder og dermed nyde godt af din helt egen kilde til vandingsvand. 

Haveslanger

Haveslangen er et alletiders redskab til at gøre vandingen af haven lettere. Om du kobler din vandslange til hanen, din regnvandstank eller din vandstander bliver opgaven mere overkommelig. 

I vores udvalg finder du vandslanger á 25m, bl.a. armerede haveslanger og PVC. De leveres i ruller, så du selv bestemmer anvendelse. 

Palletank

Her finder du genanvendte palletanke med en kapacitet på 1000 l, leveret på palle af stål eller træ og med tappehane. Palletanken leveres vasket indeni og udenpå, så du er sikret rent regnvand, når du bruger den. Palletanke kan både nedgraves – f.eks. for at undgå sollys, holde temperaturen stabil og spare plads. Palletanken har desuden den fordel af den kan tåle frost, og hvis den graves ned og dermed holdes ved stabil temperatur, så undgås bakterie- og algevækst i vandet. 

Regnvandsopsamler

Det ultimative redskab til regnvandsopsamling! Vores regnvandsopsamlere fås i flere forskellige størrelser, med rør eller vandudviser og til forskellige tykkelser nedløbsrør. Vi leverer regnvandsopsamlere til nedløbsrør på 75, 76, 80, 87 og 110 mm fra Rheinzink, Plastmo, Prefa og VM Zink. 

Sprinklere og tilbehør

Her finder du solide vippevandere, som hjælper dig med at vande haven, uden du skal stå bøjet over beddet med haveslangen. Vippevanderen kobles helt enkelt til haveslangen, og du kan nyde en kølig læskedrik i sommervarmen.

Det er også her du finder Metalwo’s vandstander, den strømlinede vandstander, du kan placere hvor som helst i haven – eksempelvis ved køkkenhaven, så vandslangen altid er lige ved hånden, når der skal vandes. 

Sprøjtepistoler

Sprøjtepistoler fra Kärcher, Worker og Claber lader dig vande med en fokuseret stråle, så vandet lander præcis, hvor du ønsker det. Sprøjtepistoler der kobles på vandslangen, er desuden alletiders til at vaske havemøbler, bil eller noget helt tredje. 

Koblinger

Her finder du koblinger bl.a. til haveslangen og palletanken fra Claber, Kärcher, Nito og Worker. Om du mangler ½” eller ¾”, så findes det her. 

Er der et produkt du mangler, ikke kan finde eller har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte vores dygtige kundeservice, som er klar til at hjælpe på telefon, chat og mail

 
VIND gavekort på 1000 kr!
Tilmeld dig nyhedsbrevet. Vinder for november: Ann-Marie Thorkildsen
Navn: 
E-mail: