- Køkkenvaske i farver
- Køkkenvaske i rustfrit stål
- Køkkenvaske i komposit
- Køkkenvaske i porcelæn
- Køkkenvask med synlig front
- Køkkenvask inkl. armatur
- Bryggersvask / Vaskekar / Udslagsvask
- Sæbedispensere til køkkenvaske
- Vandlås til køkkenvask
- Tilbehør til køkkenvaske
- Rengøring og vedligeholdelse
Køkkenvask - Se det store udvalg
Egentlig har man få krav til en køkkenvask – den skal være nem at gøre ren og skal kunne holde til at blive brugt. En køkkenvask er dog ikke bare en køkkenvask – den er også central i køkkenet og er dét i køkkenet, der bliver brugt oftest. Om du udelukkende har brug for en praktisk køkkenvask eller om du også er stilbevidst og ønsker moderne messingkøkkenvask, eller måske en sort kompositkøkkenvask – så finder du det hos VVS-shoppen.dk.
Hvilken køkkenvask skal jeg vælge?
- Hvor stor en køkkenvask ønsker du/har du plads til? Både dybde på bordpladen, og den resterende bordplads, har noget at sige ift. hvor stor din køkkenvask bør og skal være.
- Hvordan skal køkkenvasken monteres? På bordpladen, under bordpladen eller skal den flugte med bordpladen?
- Har du særlige behov eller ønsker til en køkkenvask? Har du behov for en dobbeltvask? En indbygget sæbedispenser? Har du en stor køkkenmaskine, hvis dele der skal være plads til i køkkenvasken?
- Har du en holdning til indretningsstil / Skal køkkenvasken matche en indretningsstil? Både form og farve er vigtig, hvis du ønsker en særlig stil, eller look, i dit køkken. Skal det være industrielt og praktisk? Romantisk og landligt? Moderne og stramt designet? Der har vi heldigvis et stort udvalg, som du kan vælge i mellem.
Køkkenvaske i forskellige materialer
Køkkenvaske i stål
Køkkenvaske af rustfrit stål er et klassisk valg i mange køkkener, da stål er holdbart, varmebestandigt og nærmest uopslidelig. Mange stålvaske fås i dag med en form for isolering, der forhindrer høje lyde fra køkkenvasken – eksempelvis Grohe Whisper. Vi har et stort udvalg af stålkøkkenvaske i forskellige designs, størrelser, med og uden afløbsbakke og med og uden to vaske.
Der findes også et væld af farvede stålvaske, også kaldet PVD-vaske. Her har man trykpåført overfladebehandling i en farve, så du kan vælge imellem køkkenvaske i messing, gunmetal, kobber eller sort. De farvede køkkenvaske kan virkelig have en stor effekt i et personligt indrettet køkken. Her har særligt Lavabo et flot udvalg af farvede køkkenvaske i både messing, bronze, sort og antracit m. fl.
Køkkenvaske i porcelæn
Køkkenvasken i porcelæn er endnu et klassisk valg. En porcelænsvask er oftest i hvid, men kan faktisk også fås i sort, knækket hvid og koksgrå. Porcelæn er et hårdført materiale, som ligesom stålvasken, kan tåle meget høje temperaturer, ikke slides og er supernem at rengøre. Porcelænskøkkenvaske kan med deres enkle look passe ind i ethvert køkken, man skal blot være opmærksom på at bordpladen kan bære vasken.
Køkkenvaske i komposit
Komposit, eller silgranit, er endnu et modstandsdygtigt materiale, der holder til meget høje temperaturer. Kompositmaterialet er et sammensat materiale, hvor bestanddelene varierer alt efter producent. Det kaldes også silgranit ved Blanco, tectonite ved Franke og SilicaTec ved hansgrohe. Det er kombinationen af materialer, der gør komposit enormt stærkt. Det kan tilmed fås i et væld af farver.
Fælles for disse materialer er at de er holdbare, kan tåle hygiejnisk rengøring, ikke er modtagelige over for ridser – og kan fås i et stilmæssigt look der matcher dit drømmekøkken.
Montering af køkkenvask:
Der er overordnet set 3 typer montering af køkkenvaske: Nedfældning, underlimning og planlimning.
Køkkenvaske til nedfældning
Her monteres køkkenvasken ved at sætte den ned i bordpladen i en dertil matchende udskæring og dermed hviler på en kant på bordpladen. Dette kan du sagtens gøre selv, da du blot behøver en stiksav og lim.
Køkkenvaske til underlimning
Når en vask underlimes, limes den på fra undersiden af bordpladen. Dette er en opgave, der kræver ekspertise, så det anbefales at overlade opgaven til professionelle.
Køkkenvaske til planlimning
Hvis du planlimer din køkkenvask, ligges den, ligesom ved nedfældning, ned ovenfra, men forskellen er her, at der i forvejen er udfræset en kant, så vaskens kant kommer i niveau med bordpladen.
Hvordan vasken monteres har både noget at gøre med praktiske præferencer, men i lige så høj grad det visuelle udtryk. Du er altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis du er i tvivl om din løsning til din nye køkkenvask.
Dobbelt køkkenvask
En dobbeltvask til køkkenet giver dig mulighed for at udføre flere opgaver samtidig; opvask og afdrypning, vask af grøntsager og iblødsætning, og man kunne blive ved. Dobbeltvaske fås både med to lige store rum, så du har passer af plads i begge vaske, eller med et sort og et mindre rum. De fås også stål, porcelæn og komposit.
Tilbehør til køkkenvask
Måske du har brug for at udskifte bundventilen i din køkkenvask, fordi du altid har drømt om et messingarmatur, eller du vil gerne spare plads og have en indbygget sæbedispenser – så finder du det her til en god pris. En afdrypningsbakke der matcher din køkkenvask eller et træskærebræt der tilføjer det sidste, luksuriøse finish findes også i denne kategori.
Hvordan rengør jeg min køkkenvask?
Til den daglige rengøring af køkkenvasken kan du nemt komme afsted med at køre opvaskebørsten med opvaskemiddel over vasken og efterfølgende tørre vasken af med en fugtig klud.
Daglig rengøring af enhver køkkenvask vil også mindske mængden af kalkaflejringer mv. på vasken.
Til mere grundig rengøring eller genstridige pletter, har vi en hel kategori med materialespecifikke rengøringsmidler og vedligeholdelse til netop din køkkenvask, så du ikke ender med at skade materialet med et uhensigtsmæssigt rengøringsmiddel.
Hvad er forskellen på en køkkenvask og en bryggersvask?
En bryggersvask er også kendt som en udslagsvask eller et vaskekar. Selvom de oftest er produceret i stål eller porcelæn adskiller de sig oftest fra køkkenvaske i og med at de er dybere. Grunden til dette er, at man i et bryggers ofte har brug for at kunne vaske eller skylle større ting, som eksempelvis beskidte støvler, spande eller grøntsager og derfor skal have ekstra plads. Ellers gælder de samme principper for bryggersvaske, som for køkkenvaske, i forhold til vedligeholdelse og rengøring.
Har du spørgsmål i forbindelse med valg af din nye vask, må du endelig ikke tøve med at kontakte vores kundeservice, som gerne hjælper dig videre.