Kan du ikke finde VVS artiklen - søg i feltet herunder.
Vi kan skaffe næsten alt, forespørg på VVS artiklen her og vi giver dig besked hurtigst muligt.
Stålvasken har i årevis været det foretrukne valg til køkkenet, på grund af stålens gode egenskaber og holdbarhed. Mange forbinder dog i dag en køkkenvask i rustfrit stål med industri og en neutral, måske endda kedelig, køkkenvask. Men med det store udvalg af sirligt designede køkkenvaske i moderne udformning, der kan understøtte ethvert behov, så er stålkøkkenvasken langt fra kedelig.
Hos VVS-shoppen.dk finder du et bred udvalg af kvalitetskøkkenvaske i rustfrit stål, som med både materiale og design modstår tidens tand og virkelig vil være et valg, du vil være glad for.
Du finder her køkkenvaske fra Blanco, Intra Juvel, Grohe, Lavabo, Eico m.fl.
Hvorfor vælge en køkkenvask i stål?
Rustfrit stål har flere gode egenskaber, herunder rengøringsvenlighed. Det betyder, at rustfrit stål også er et hygiejnisk valg til brug i køkkenet og til brug i forbindelse med fødevarer. Stålet er et ultra holdbart materiale, der ikke forgår – derfor holder din køkkenvask i stål lige så længe som du vil.
Du kan få en køkkenvask i rustfrit stål med afløbsbakke, med dobbelt vask, med skylleskål – du kan med andre ord få det lige som du gerne vil have det.
Stålvasken kan anvendes som bærende element i indretningen af køkkenet og inspirere til et industrielt og urbant indrettet køkken, med mørke farver og rå materialer. Eller din køkkenvask i rustfrit stål kan blende ind i indretningen og lade køkkenarmaturet, køkkenelementerne og bordpladen tale højere end den selv. Med en stålvask er det kun fantasien der sætter grænser.
Montering af stålvask
Der anvendes 3 typer af montering, når man taler om køkkenvaske.
-
Nedfældning – monteres ovenfra og sænkes ned i en udskæring i køkkenbordpladen
-
Planlimning – monteres også ovenfra, hvor der i udskæringen også er en udfræsning, således at køkkenvaskens kant bliver helt plan med bordpladen
-
Underlimning – Limes på bordpladen nedefra
Ønsker du at din køkkenvask skal være en del af bordpladen, er det også muligt at få stålbordplader, som har køkkenvask integreret.
Kan man selv skifte køkkenvask?
Skal du nedfælde en køkkenvask, kan du sagtens gøre det selv. Det er faktisk et alletiders gør-det-selv projekt for den ivrige amatør. Den eneste montering vi ikke anbefaler, man lægger sig ud med som lægmand, er underlimning. Alt efter køkkenvaskens vægt og bordpladens type/materiale er det utroligt vigtigt, at man er sikker på, at køkkenvasken underlimes korrekt – derfor anbefaler vi, at dette udføres af professionelle.
Hvordan rengør man en stålvask?
En stålvask er nem at holde pæn. Sørger du for dagligt at tørre den af med en klud, undgår du kalkpletter. Hele køkkenvasken kan rengøres med almindelig sulfo på en blød svamp eller opvaskebørste, med godt resultat.
Blanco køkkenvask i rustfrit stål
Blancos køkkenvaske er en sand favorit hos mange, og det gælder også deres smukke køkkenvaske af stål. Du finder f.eks. Blanco Claron som med sin moderne kantede form er et oplagt valg til det skandinaviske køkken med fokus på geometriske former og lige linjer. Blanco byder også på stålvaske i mere klassisk design og afrundede hjørner med f.eks. Blanco Supra og Andano. Faktisk fås også en helt rund køkkenvask i stål fra Blanco.