Kan du ikke finde VVS artiklen - søg i feltet herunder.
Vi kan skaffe næsten alt, forespørg på VVS artiklen her og vi giver dig besked hurtigst muligt.
Nu behøver du ikke længere drømme dig væk til et lyst og smukt landkøkken – du kan sagtens indrette det i eget hjem. I denne kategori finder du et udvalg af køkkenvaske i porcelæn, som monteres så fronten er synligt – i ægte landstil. Du finder her køkkenvaske i porcelæn fra Blanco og Villeroy & Boch.
Har du spørgsmål eller brug for vejledning, så sidder vores kundeservice klar til at hjælpe.
Romantisk, fransk landstil
Om det er en English Cottage eller et fransk landsted, så er der få steder, som er lige så hyggelige som køkkener i romantisk landstil. Her er indrettet med lyst malede trækøkkenlåger med fyldninger, feminine detaljer, lyse farver og fyldt med kærlighed. Porcelænskøkkenvasken med synlig front er en klassiker i denne sammenhæng og helt speciel med sin særlige montering. Denne type køkkenvask monteres nemlig direkte på et lavere køkkenskab, så den ender med at være en smule forhøjet ift. bordpladen. Fordi køkkenvasken ikke er nedfældet, underlimet eller planlimet, men faktisk står frit, er fronten synlig, så man kan se det smukke porcelæn.
Nordisk minimalisme i køkkenet
Det er ikke blot de landlige køkkener, der kan indrettes med en charmerende køkkenvask i porcelæn. Også den nordiske minimalisme med sine afdæmpede farver, rene linjer og naturlige materialer kan oplagt kombineres med porcelænskøkkenvasken. Sammensættes den med mørkt træ – eventuelt i et snedkerkøkken – får køkkenvasken et helt andet og stilrent udtryk. Her kan suppleres med det charmerende køkkentilbehør fra bl.a. Wenko, såsom rullevognen i sort/valnød.
Porcelænskøkkenvaskens fordele
Porcelænsvaske er produceret i 100% naturlige materialer og er ualmindeligt hårdføre. Køkkenvasken som helhed kan tåle både meget høje og meget lave temperaturer, og grundet den særlige glasur er overfladen modstandsdygtig overfor ridser. Faktisk betyder glasuren også, at overfladen ikke tager i mod farvende madvarer såsom tomat, rødbedesaft eller rødvin. Du skal blot være opmærksom på, ikke at rengøre køkkenvasken med skurende rengøringsmidler, da disse kan skade overfladen, så den ikke længere er lukket.
Dobbelt køkkenvask i porcelæn
Til den travle kok eller madlavningsentusiasten fås også dobbelte køkkenvaske i porcelæn. Her får du ekstra arbejdsplads til både opvask, klargøring og iblødsætning – det er tilmed det oplagte valg i køkkenet, hvor børnene hjælper med madlavningen. Med den dobbelte køkkenvask er der masser af plads til børn der vil hjælpe med at skrælle gulerødder.