|
|
|
|||||||||
|
|
|
|||||||||
|
|
|
|||||||||
|
|
|
|||||||||
|
|
|
Kan du ikke finde VVS artiklen - søg i feltet herunder.
Vi kan skaffe næsten alt, forespørg på VVS artiklen her og vi giver dig besked hurtigst muligt.
Hos VVS-shoppen.dk finder du et bredt udvalg af dykpumper til forskellige formål, med forskellig styrke og som kan håndtere vand med forskellige størrelser partikler.
Dykpumpen kan dræne vand i en fart, hvilket især er vigtigt, når f.eks. skybrud er skyld i oversvømmelse og vandet skal væk rimeligt hurtigt, så det ikke forårsager skader på din bolig. Udgiften for en dykpumpe er en lille pris i forhold til den ødelæggelse en oversvømmelse kan forårsage.
Her kan du finde dykpumper fra bl.a. Grundfos og Flygt, som enkeltvarer eller som multiboks.
Kontakt endelig vores faglige support, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning.
Hvad er en dykpumpe?
En dykpumpe er en pumpe, som er lavet til at blive sat ned i vand og pumpe dette vand væk. Der findes flere forskellige modeller alt efter om der er tale om drænvand, gråt eller sort spildevand, da vandtypen stiller forskellige krav til dykpumpen.
Man kan også kalde dykpumpen for en grundvandspumpe, drænpumpe eller spildevandspumpe.
Dykpumper er nemme at have med at gøre, da de mere eller mindre selv styrer driften. Det er valget af den rigtige dykpumpe, der kan være udfordrende og teknisk – men her er vi heldigvis klar til at vejlede dig, hvis du skulle have spørgsmål.
Dykpumpen kan være med eller uden svømmeafbryder, også kalder ”flyder”. Flyderen sidder oftest udvendigt og er synlig, men dykpumper kan også være med indvendig flyder, eller vertikal flyder, som fylder mindre og dermed kan en sådan dykpumpe passe ned i en f.eks. smallere brønd.
Hvad bruger man en dykpumpe til?
Dykpumper anvendes til fast installation i f.eks. en kælderbrønd, hvor den kan sikre mod oversvømmelse af kælderen, eller mobilt til at dræne vand fra alt fra lyskasser og trappeskakter til damme, åer og byggegrunde. Det er vigtigt at vælge den rette dykpumpe med den rigtige sugeevne og der kan håndtere størrelsen på partikler i vandet, så pumpen kan leve op til de krav, som vandtypen og formålet stiller.
Dykpumper kan også bruges af afvanding eller dræning af alt fra regnvandsbeholdere til havedam.
Bor du i et område med højtstående grundvand, bliver dette kun yderligere forhøjet med de store rengmængder vi er begyndt at opleve. Derfor kan du opleve, at regnen har sværere ved at forsvinde efter et skybrud, og at din kælder kan oversvømmes oftere, da regnen ikke har et sted at sive hen. I et sådant tilfælde kan det være nødvendigt at lave yderligere tiltag som faskiner i haven og omfangsdræn om huset, for at skabe de bedste forudsætninger for, at vandet ikke ender inde i dit hus.
Hvordan pumper en dykpumpe regnvand væk?
Dykpumpen placeres på gulvet, i brønden eller hvor den ellers skal dræne vandet fra. Pumpen suger vandet fra bunden og ud gennem afløbsrøret i toppen og videre væk. Der er desuden en svømmeafbryder, som registrerer vandstanden, hvor pumpen er placeret. Det betyder f.eks. at dykpumpen selv kan registrere for høj vandstand i en brønd, hvor den så vil pumpe vandet væk. Dette er især en fordel ved fast placering af dykpumpen.
Ved stort regnfald eller skybrud kan især lavtliggende kældre nemt oversvømmes – både af regnvand der kommer ind ude fra f.eks. en oversvømmet trappeskakt eller hvis kælderbrønden overbelastes.
TIP: Læs vores Tjekliste til skybrud på vores blog her.
Akut oversvømmelse ved skybrud eller lignende
Udover det brede sortiment af dykpumper af høj kvalitet, er det også muligt at købe såkaldte multibokse, SOS-kits, med dykpumper, som leveres i en praktisk plastkasse, som samtidig kan fungere som filter for større partikler i vandet. En sådant kit indeholder alt du har brug for i en nødsituation, hvor eksempelvis kælderen oversvømmes. Bor du i et område, hvor risikoen for oversvømmelse er stor – måske du allerede har fået oversvømmet dit hjem – er en multiboks et alletiders nødkit at have stående til nødsituationer.